Drillemaveprojektet er Ph.d. projekt, der udgik fra Børneafdelingen i Kolding i 2012-2015. Læge Line Modin, Ph.d. var ansvarlig for projektet, som blev forsvaret i 2015 og har dannet grundlag for en række videnskabelige artikler.

Formålet med Ph.d. projektet var at finde den mest effektive og mindst belastende behandling af børn med forstoppelse og afføringsinkontinens.


I Ph.d. afhandlingen blev der undersøgt følgende:

  1. Om endetarmens diameter påvirkes af hvilket tidpunkt af døgnet den måles.
  2. Konsekvenserne af fordelingen af diagnostiske kriterier for funktionel forstoppelse på et regionalt hospital.
  3. Om intensiv opfølgning ved, enten telefonkontakter gennemført af sundhedspersonale eller webbaseret information, under behandling af funktionel forstoppelse hos børn fører til bedre behandlingsresultater.
  4. Ændringer i adfærdsvanskeligheder i forhold til behandlingseffekten hos børn med funktionel forstoppelse.

Det første manuskript bygger på en separat gruppe bestående af 28 børn, hvoraf 14 børn var raske kontrolpersoner. De 28 børn blev skiftevis indlagt 24 timer på børneafdelingen i grupper på højst fire børn ad gangen. Under indlæggelsen blev der foretaget gentagende målinger af endetarmens diameter. Manuskript to, tre og fire bygger på en kohorte af 235 børn diagnosticeret med funktionel forstoppelse. De 235 børn deltog i et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor de blev tildelt én af tre opfølgningsforløb: (I) kontrolgruppe (ingen planlagte kontakter), (II) telefon gruppe (to planlagte telefonkontakter) og (III) web-gruppe (adgang til webbaseret information om forstoppelse). Data fra behandlingseffekten i forhold til de tre opfølgningsforløb danner grundlag for manuskriptet tre. Data fra inklusionen og spørgeskemaer om psykiske styrker og vanskeligheder udgør grundlaget for manuskriptet to og fire.

Vi fandt, at endetarmens diameter ikke påvirkes af døgnvariation men derimod tiden til sidste afføring. Det bør være en rutine at spørge ind til afførings signaler før udførelse af scanning. Et positivt svar bør føre til udsættelse af scanningen til efter toiletbesøg. Derudover er diagnosen oftere afhængig af identifikation af hård, indeklemt afføring når børn blev diagnosticeret med funktionel forstoppelse på et regions hospital i forhold til et universitets hospital. Endvidere medførte adgang til webbaseret information til hurtigere behandlingsrespons og synes at fremme ansvaret for behandlingen. Endelig fandt vi, at behandlingseffekt mindsker adfærdsmæssige problemer hos børn med funktionel forstoppelses. Fækal inkontinens var forbundet med øget udad reagerende adfærd udtrykt ved øget hyperaktivitet både ved diagnosen og efter behandling hos vedvarende forstoppede drenge, men ikke hos piger.

Resultaterne fra studiet forventes at kunne danne grundlag for en videnskabelig baseret behandling af børn med forstoppelse både hos praktiserende læger og i hospitalsregi.


Vejledere:
Overlæge, Dr. med. Poul Erik Kofoed, Børneafdelingen, Kolding Sygehus.
Overlæge, Ph.d. Marianne Skytte Jakobsen, Børneafdelingen Kolding, Sygehus Lillebælt.
Afdelingslæge, Ph.d. Charlotte Sigaard Rittig, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital Skejby.
Overlæge, Anne-Mette Walsted, Børneafdelingen Kolding, Sygehus Lillebælt