Betegnelsen afføringsinkontinens bruges, når et barn over 4 år har afføring på et upassende sted. I dag ved vi, at afføringsinkontinens hos 80% af børnene skyldes forstoppelse.

I Europa benyttes ROME IV kriterierne til at stille diagnoserne forstoppelse og afføringsinkontinens.

Hos et barn på 4 år skal to eller flere af nedenstående punkter være opfyldt mindst en gang om ugen i en måned, før diagnosen forstoppelse kan stilles:

  • To eller færre afføringer pr. uge.
  • Tilstedeværelse af større mængde afføring i endetarmen.
  • Lejlighedsvis passage af større mængde afføring.
  • Tegn på at barnet tilbageholder afføring (går på hæle/tæer, krydser ben, sidder uroligt).
  • Mere end en episode med afføringsinkontinens om ugen.
  • Smertefulde eller hårde afføringer.

Hos børn under 4 år gælder de samme kriterier for forstoppelse. Kriteriet vedrørende afføringsinkontinens gælder dog kun for børn, der tidligere har været renlige for afføring.

Undersøgelser viser, at det er vigtigt at starte behandling hurtigt, når barnet har symptomer på forstoppelse. Der er derfor enighed om, at man ikke skal vente på, at symptomerne har stået på i flere måneder. I 90-95% af tilfældene finder man ikke en årsag til, at barnet er forstoppet. Kun i cirka 5% af tilfældene med forstoppelse og 10% af tilfældene med afføringsinkontinens finder man en underliggende sygdom.

Sygdommene kan være Hirschsprungs sygdom, kronisk betændelse i tarmen, cystisk fibrose, misdannelser, stofskiftesygdomme, overfølsomhed overfor gluten, seksuelle overgreb, medicin og neurologiske lidelser. En grundig sygehistorie og fysisk undersøgelse ved lægen er nok til at stille diagnosen forstoppelse og afføringsinkontinens. Normalt er der ikke behov for yderligere undersøgelser.